Ugers planlægning klaret på få minutter og millioner sparet. Det er gevinsten for de mange gymnasier, der bruger et planlægningsværktøj, som studerende fra Danmarks Tekniske Universitet har været med til at udvikle.
ANDREAS ØSTERGAARD OHRT
To gange to er fire. Fire gange to er otte. Otte gange to er seksten. Forsæt sådan 6000 gange. Så har du det antal mulige løsninger, der findes for at fordele 400 gymnasieelever på fem valgfagsblokke, hvis de hver får tre valgfagsønsker. For mange gymnasier er problemer af denne type en årligt tilbagevendende hovedpine. Antallet af mulige løsninger er så stort, at selv ikke en computer kan nå gennem dem alle sammen og finde den bedste inden for et overskueligt tidsrum. I stedet bruger gymnasielærere hvert år uger på at lægge skemaer med blyant, systematik og intuition. Processen er langsommelig, og meget er overladt til tilfældighederne. Så der er ingen garanti for, at den valgte løsning er den bedste. Det koster gymnasierne spildtid og penge. Men sådan behøver det ikke at være længere.
Studerende fra DTU har udviklet funktioner til computerprogrammet Lectio, som gør jobbet bedre og meget hurtigere. „Kort fortalt, guider vores program computeren uden om de uendeligt mange håbløse løsningsforslag til et skema, den skal igennem, hvis man lader den regne på dem alle sammen,“ forklarer Martin Lundberg-Jensen, en af de studerende. „På den måde får man computerkraften til at slå til.“
En revolution
På landets gymnasier sparer DTU’ernes program tid og penge. Ifølge Erik Skude, der er vicerektor på Gladsaxe Gymnasium med 800 elever, kan hans arbejdsplads i bedste fald spare op mod en halv million kroner på årsbasis ved at bruge Lectio. Beløb, der har stor betydning for gymnasierne, der for nylig blev selvejende. „Det er en revolution på samme måde, som EDB-regneark var det for virksomhederne i gamle dage. Det giver os mulighed for at lave prognoser for de kommende år, hvor det tidligere næsten var umuligt bare at se et eller to år frem,“ forklarer Erik Skude.
Prognoserne kan gymnasierne for eksempel bruge, når de skal ansætte nye lærere. Samtidig giver Lectio ham mulighed for at lægge et bedre og mere effektivt skema. På den måde er antallet af valgfagsblokke på Gladsaxe Gymnasium i år skåret ned fra syv til fire. Det betyder færre frie mellemblokke og mindre spildtid for lærere og elever. At gymnasierne har brug for at optimere deres planlægning, er Martin Holbøll enig i. Han er direktør i IT-virksomheden MaCom, som står bag Lectio. „Når det kommer til IT-systemer, er gymnasierne i samme situation, som private virksomheder var for 10-20 år siden. Derfor kan de spare både tid og penge, hvis de får bedre planlægningsværktøjer,“ siger Martin Holbøll, der er meget tilfreds med samarbejdet med de studerende fra DTU.
Ud i den virkelige verden
Tilfredsheden er gensidig, fortæller Martin Lundberg-Jensen og hans to medstuderende Johan Musaeus Bruun og Jonas Ahmt. De studerer Matematik & Teknologi på DTU. Arbejdet med Lectio er en del af deres fælles bachelorprojekt, som de skal aflevere til sommer. Deres bidrag er et program, der kan optimere fordelingen af gymnasielærere på forskellige fag.
Før dem har andre DTU-studerende udviklet programmer, der kan oprette fag, lave skema og fordele elever. „Det er fedt med et bachelorprojekt, som kommer ud i den virkelig verden praktisk talt, før det er færdigt. Det bliver brugt til noget, og vi kan føle, at vi allerede nu er til nytte, selv om vi mangler de sidste to år af vores studie,“ siger Martin Lundberg-Jensen.
De tre valgte projektet med Lectio, fordi de gerne ville prøve kræfter med verdenen uden for universitetet. At de samtidig har fået mulighed for at hjælpe gymnasier med at spare penge, har givet dem større tro på, at der er brug for dem ude på arbejdsmarkedet og i samfundet. „Det er spændende. Man kan håbe, de ser, at det kan betale sig at investere i sådan nogle som os,“ siger Johan Musaeus Bruun. Jonas Ahmt er enig. „Ja, så vi kan komme ud og lave noget lignende arbejde og få del i nogle af de penge, gymnasierne sparer,“ griner han.
|
Sådan virker lectio
Programmet generer et tilfældig skema som udgangspunkt. Derefter forsøger computeren med simple midler at finde en løsning, der er bedre. For eksempel ved at bytte to lærere om eller fjerne en. Dette gentager computeren tusindvis af gange. Til sidst har man et skema, der er meget tæt på at være optimalt. Metoden stammer fra det matematiske fagområde operations analyse, der beskæftiger sig med planlægning af begrænsede ressourcer. For eksempel gymnasielærere.
|